+45 49 21 21 49 mipa@mail.dk

Klassisk

Klassisk design er dansk kompromisløs møbelkunst, når det er bedst. Et udsøgt materialevalg sammen med håndværk af højeste kvalitet er i fokus, når det rene og stilfulde kombineres med funktionalitet.

Moderne

Stærke, klare linjer, kreativitet og modighed er kendetegnende, når det eksklusive og innovative skal præge den moderne bolig. Et anstrøg af minimalisme iblandet dansk traditionelt design.

Rustik & Romantisk

Udsøgte kvalitetsmaterialer i nostalgisk design kombineret med et nordisk strejf indgyder hjemmet  romantisk hygge, samtidig med  at interiør med rustik patina tilfører charme og sjæl.

MIPA Inspiration

MIPA tilbyder et væld af elegant og indbydende brugskunst samt et stort sortiment af skandinavisk boligdesign. Besøg butikken, fordyb dig og lad de utallige muligheder indenfor boligindretning inspirere i vores store showrooms, der bugner af møbler fra sofaer til stole og senge, tekstiler, belysning, dekoration og interiør af højeste kvalitet.

Vi har nøje udvalgt vores produkter og går aldrig på kompromis med kvalitet, komfort og holdbarhed. Mange års erfaring indenfor boligindretning indebærer, at vi ved, hvad der er vigtigt, når hjemmets forskelige zoner skal indrettes. Denne viden kommer dig til gode, når du søger råd og vejledning hos os.

Stuen er hjemmets samlingspunkt, når der skal hygges og slappes af, derfor skal komforten og det æstetiske udtryk være i hovedsædet. Køkkenet tager afsæt for dagens aktiviteter, ligesom det er her, familien samles i slutningen af dagen. Her skal funktionaliteten være i top i samspil med smukt design. Når dagen er til ende, er det ikke ligegyldigt hvilken form for hvile, du tilbyder din krop. Et indbydende udtryk skal gå hånd i hånd med god nattesøvn, når soveværelsets møbler skal vælges.

Vi ved, at ikke alle har samme smag og præferencer, og netop derfor tilbyder vi forskellige stilretninger fra minimalistisk og overraskende moderne over romantisk og rustik hygge til klassisk, gennemtænkt tidsløshed. Dertil kommer selvfølgelig en perlerække af design og interiør med det nye nordiske islæt. Så uanset hvad, der betager dig, har vi løsningen.

Besøg vores forskellige områder, prøv møblerne og få alsidig inspiration til indretning af dit hjem. Lad dig indtage af dansk boligdesign i høj kvalitet med et sublimt materialevalg, hvor håndværket er i top, og der er kræset for komforten og detaljen.

Prøv. Føl. Opdag. Hyg dig og modtag vejledning, så du i sidste ende vender tilfreds hjem med den optimale løsning til din bolig.