Kære kunde

I takt med at coronavirus/COVID-19 har sat dagsordenen i Danmark, kan der opstå forskellige spørgsmål til, hvordan MIPA Møbler håndterer situationen i forhold til eksempelvis levering af varer, håndteringen af situationen i vores forretning eller lignende.

Som udgangspunkt holder vores forretning åbent, og driften hos vores lagre og transportører fortsætter også så normalt som det lader sig gøre.

For at minimere risikoen for smitte er alle ansatte hos MIPA Møbler instrueret i at følge de generelle råd og anvisninger fra Sundhedsstyrelsen, og alle ansatte vil løbende modtage nyeste informationer og vejledninger til at minimere smitterisikoen.

Det betyder blandt andet, at MIPA Møbler har lavet følgende tiltag:

Tiltag i forretningen:

  • Alle medarbejdere er opmærksomme på at opretholde en høj grad af hygiejne og der er opsat beholdere med håndsprit de nødvendige steder
  • Hos MIPA Møbler sikrer vi i videst muligt omfang tilgængelighed til vand og sæbe og/eller håndsprit i vores forretning
  • Medarbejderne i vores forretning er instrueret i at holde minimum 2 meters afstand til kunder og kolleger
  • Vores medarbejdere vil hjælpe til med, at alle holder behørig afstand – også i købssituationer
  • Hos MIPA Møbler opfordrer vi til, at kunder betaler med kort i stedet for kontanter


Tiltag i forbindelse med levering

  • Chauffører som leverer varer til vores kunder anvender håndsprit mellem hvert stop på deres rute, ligesom de er instrueret i at holde minimum 2 meters afstand til alle medlemmer af husstanden i forbindelse med levering og eventuel indbæring af møbler.
  • Har du bestilt levering med indbæring, og ønsker du, at chaufføren kun leverer dine varer udenfor din bopæl, kan du aftale dette med chaufføren, når du bliver ringet op ca. 30-45 minutter inden leveringen finder sted. Vores chauffører overholder alle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.
  • Såfremt en kunde informerer om, at de er i karantæne eller er smittet med coronavirus/COVID-19, vil leveringen kun blive gennemført som en levering til hoveddøren.


Med venlig hilsen MIPA Møbler

Telefon:

E-mail:

Åbningstider:
Mandag - fredag: 10:00 - 17:30

Lørdag - søndag: 10:00 - 15:00

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes